Valorant er et taktisk first-person shooter spil som foregår i en futuristisk verden, hvor to hold af angribere og forsvarere kæmper mod hinanden for at opnå deres mål. Hver spiller vælger en karakter med unikke evner og våben, som de kan bruge til at bekæmpe fjender og fuldføre missioner. Valorant er kendt for sin høje sværhedsgrad, intense gameplay og fokus på teamwork og strategi.
Til deltager af Valorant turnering
Det er vigtigt at alle spillere har læst, forstået og accepteret reglerne før de deltager i turneringen.
Turneringsledelsen og dets administratorer forbeholder sig retten til at ændre enhver regel på ethvert tidspunkt før og under turneringen, hvis det bliver nødvendigt.
Alt kontakt mellem spillere/hold og turneringsadmins foregår via adminbordet og på Discord. Er der spørgsmål før, under eller efter en turnering, kan en Valorant admin kontaktes ved admin bordet eller på Discord.
§1 OPFØRSEL
- Når der deltages i turneringen forventer vi, at alle deltagere udviser god sportsånd. Verbalt misbrug under eller uden for kampen tolereres ikke. Dårlig opførsel over for administratorerne før, under eller efter turneringen tolereres ikke.
- Ingen navne og holdnavne må være stødende, diskriminerende eller nedgørende.
- Ethvert forsøg på at ødelægge turneringen for andre vil resultere i en straf.
- Bryder man en af reglerne i dette regelsæt, vil man blive tildelt en straf. En straf for at bryde regelsættet kan inkluderer, men er ikke begrænset til, listen under punkt 8. Alle sager håndteres individuelt og udmåling af straf vurderes også individuelt.
- Vi forbeholder os retten til at omstøde enhver afgørelse.
§2 DEFINITIONER
- ”Round” Er en færdigspillet runde mellem de to hold. Runden afsluttes når en vinder er fundet ved enten detonering af bomben, desarmering af bomben, eliminering af et hold før plant eller hvis tiden render ud før bomben plantes.
- ”Map” betyder banen hvorpå et fuldt sæt af runder er spillet indtil et hold vinder 13 runder – eller har en margin på mindst +2 runder ved overtid.
- ”Match” betyder et sæt af maps der spilles indtil et hold har vundet et overtal af maps (f.eks. 2 ud af 3 maps)
§3 TURNERINGSSTRUKTUR
- Valorant turneringen spilles i hold med maks 6 deltagere eksl. coach.
- Efter endt gruppespil vil der være finalespil mellem de 4 øverst placerede hold.
- Alle kampe spilles som BO3.
§4 HOLDET
- Et hold kan bestå af 6 spillere (5 spillere + evt. 1 reserve)
- Der kan laves 1 ændring i holdets lineup under hele turneringen.
- En spiller må kun deltage på ét hold gennem turneringen.
- En træner/coach må gerne være tilmeldt flere hold, så længe han/hun ikke deltager som spiller på nogen af holdene.
- Alle spillere skal spille på deres main konto. Det er ikke tilladt at deltage ved brug af en smurf konto.
- Alle spillernavne og RiotIDs skal gennem turneringen være identiske med de tilmeldte spillere.
§5 KAMPEN
- Kampen starter senest 30 minutter efter det aftalte kamptidspunkt. Hvis en spiller ikke er mødt op eller har tekniske problemer, kan et hold forlange at kampen startes. Spilleren som ikke var klar, kan komme ind i kampen når som helst.
- Hvert hold har maks 2 taktiske pauser á 30 sekunder på hvert map.
- Når et map er færdigspillet skal det næste map påbegyndes senest 5 minutter efter det forrige map er blevet færdigspillet.
- Såfremt map 3 skal spilles, er der 10 minutters pause mellem map 2 og map 3.
- All chat på serveren skal holdes til et minimum under kampen. Chatten skal derfor kun bruges til at give relevant information til modstanderholdet f.eks. hvilken type pause man tager og veto af maps.
§6 WALKOVER
- Walkover er når et hold udebliver for kampen, og ikke har meldt noget til modstanderholdet eller Turneringens administrator. Et hold kan søge om walkover 30 min. efter kampstart.
- Når et hold er udeblevet 2 kampe i træk vil holdet blive diskvalificeret.
§7 SPILFORMAT
- Spilformatet er Custom Game med følgende settings:
- Allow Cheats: OFF
- Tournament Mode: ON
- Overtime: ON
- Play Out All Rounds: OFF
- Hvis holdene ikke bliver ENIGE om en anden server, så spilles på Stockholm.
§8 MAP POOL
- Ascent
- Bind
- Breeze
- Fracture
- Icebox
- Haven
- Split
§9 VETO REGLER
- Maps vælges ved følgende ban-pick-metode:
- Sidstnævnte hold fjerner et map
- Førstnævnte hold fjerner et map
- Sidstnævnte hold vælger et map
- Førstnævnte hold vælger et map
- Sidstnævnte hold fjerner et map
- Førstnævnte hold fjerner et map
- Det sidste map tages i brug hvis det er nødvendigt.
- Førstnævnte nævnte hold vælger at starte som Attack eller Defend på første map, og sidstnævnte hold vælger på andet map.
- Hvis map 3 bliver aktuelt vælger førstnævnte hold Attack eller Defend.
§10 OBSERVERS
- Det er tilladt at have observers i coach slot.
§11 STREAMING
- Streaming er tilladt med minimum 1 minuts delay.
§12 BUGS/EXPLOIT/CHEAT
- Det er ikke tilladt at bruge nogle former for tredjepartsprogrammer eller misbruge bugs som giver spilleren en fordel over modstanderne. Bugs / exploits på denne liste gælder. (Bugs/exploits markeret med Banned på listen, må IKKE benyttes).
- Tredje parts programmer der ikke er tilladte vil være alle former der betegnes som hacking/snyderi- altså programmer som giver dig en fordel over dine modstandere.
§13 TIEBREAKER
Hvis to eller flere hold har samme antal point i gruppen eller divisionen, vil de pågældendes placering blive afgjort efter følgende tiebreakers:
- Flest vundne runder.
- Færrest overall døde på holdet.
§14 BEHANDLING AF SAGER OM REGELBRUD
- Enhver mistanke eller beskyldning om regelbrud skal indberettes til en admin.
- Turneringen sættes på pause for pågældende hold indtil sagen afsluttes.
#15 STRAF
- Turneringsadmins kan udstede, men er ikke begrænset til, følgende straffe:
- Advarsel
- Taberdømt
- Diskvalifikation
- Udelukkelse
- Karantæne
- Reducering af præmiepenge
- Hvis en spiller eller hold har fået 3 advarsler vil spilleren eller holdet blive diskvalificeret fra turneringen. Straffen kan blive forhøjet afhængig af sagen.
- Ved diskvalificering vil præmier eller anden form for gevinst vundet fra en given turnering, ikke blive udleveret/udbetalt.
- Alle straffe bliver vurderet individuelt, og kan blive givet til spillere og holdet samlet.